hvem er jeg?
Når drømmene er allerstørst og jeg kigger ud i fremtiden, ser jeg mig selv som triatlet på eliteniveau, marketing-wonderkid og iværksætter der roder med spændende, forskelligartede projekter. På den her side kan du følge mine oplevelser med at realisere drømmene.

Lidt baggrundsinfo
Som 17 årig begyndte jeg at snuse til iværksætteri, og her mødte jeg nogle spændende mennesker. Jeg fandt ud af at hvis man vælger sin egen unikke vej i livet, og ikke den vej alle andre vælger, så kan man opnå noget mere og få nogle fantastiske oplevelser.
De sidste 7-8 år har jeg været i gang med forskellige iværksætterprojekter, både fuldtid, ved siden af studie, ved siden af fuldtidsjob, med partnere og alene. Jeg har hovedsageligt arbejdet med markedsføring, som både har min interesse og som jeg selv mener at jeg har et vist talent for.
I 2009 begyndte jeg at løbe fordi jeg ville gennemføre en marathon, og jeg blev hurtigt bidt. Efter et år med en masse marathonløb, skiftede jeg til triathlon, som jeg er blevet endnu mere bidt af. At dyrke sport er blevet en vigtig ting for mig, som jeg har seriøse og ambitiøse mål omkring, præcis som med mit arbejde.
Jeg har svært ved at sætte et stempel på mig selv, så det vil jeg lade være med. Jeg forsøger at gå min egen vej og beskæftige mig med det jeg finder interessant og ikke fordi det står i en rutebeskrivelse leveret af en karrierevejleder.

