Vinter, motivation og ironman

Nikolaj Astrup Madsen 01. November, 2011 2 kommentarer

Jeg er den type som har det svært med vinter. Jeg vil sælge hvad som helst for at sove fem minutter mere om morgenen og jeg får noget der minder om jævn kraftig vinterdepression hvert år. Men nu skal det være nok! Vinteren skal angribes anderledes end sommeren, hvis man stadig har mål og ambitioner. Jeg vil stadig blive one-hell-of-an-ironman og klare det godt på arbejdet, så planerne om at gå i dvale er droppet (indtil videre). Sådan her griber jeg det an.

Ironman, vinter og motivation

Gør det der fungerer for dig!

Jeg har alt for længe troet at jeg kan nå helt det samme som om sommeren, men det kan jeg ikke. Jeg er udpræget b-menneske, der hader morgener. Om vinteren er jeg træt og det antal timer jeg har til rådighed er bare færre om vinteren. Derfor gør jeg en del ting anderledes når jeg kan mærke at energien mangler og efteråret er begyndt. Her er et par af dem:

– Har en arbejdsdag hjemme om ugen, så jeg kan sove lidt længere og sparer ca 2 timer på transport
– Slapper af i weekenden!
– Bliver endnu mere bevidst om prioriteringerne i mit liv.
– Drikker kaffe HVER dag!

Ironman træning om vinteren

Jeg synes det kan være svært at træne om vinteren. Det bliver tidligt mørkt, det er mørkt og motivationen er generelt i bund. Jeg har store mål næste år, som jeg arbejder på at indfri, og så nytter det ikke noget at tage vinteren fri. I lang tid havde jeg planer om at deltage i en Ironman i marts/april 2012, og det betød at der skulle bankes igennem over vinteren.

Det måtte jeg realisere ikke kunne hænge sammen med arbejde, studie og alt muligt andet. Det skal altså være sjovt, og ikke kun surt slid!

Vinteren skal bruges til at træne færre timer, men træning af højere kvalitet. Jeg kører sæt på home trainer (som på billedet), hvor man ligger i en høj pulszone og løber meget interval.

Om vinteren er jeg nemmere at overbevise om at sove længe, at træningen kan vente til i morgen og andre uheldige ting. Derfor forsøger jeg at gøre træningen så nem og ideel som overhovedet muligt. Det der virker for mig er:

– Svømmer i den nærmeste svømmehal for at spare tid, selvom det kun er 25m basin
– Cykler indendørs på home trainer og spinner. Få timer og høj kvalitet i træningen
– Træner aldrig om morgenen, altid efter arbejder og om aftenen

Vintertræning går kun med et klart mål

Som altid er det vigtigt for mig at have et klart mål, men om vinteren er det alfa omega. Målet skal være stort, og man skal 100% kunne mærke at det er rigtigt for en.

Jeg har tidligere skrevet her på siden at mit mål er Ironman Hawaii en gang i fremtiden, og det er det også. Men det mål, der er klarest i min bevidsthed og betyder mest nu, er næste store mål. Og det er Challenge Copenhagen 2012. Jeg vil klare det godt til næste år. Ikke bare gennemføre, ikke en fin tid, jeg vil mere end det.

Træning er nemt nok når man har målet.

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Hvordan gik det til din Ironman 2012 og træner du stadig?
    Jeg træner selv til KBH Ironman i år.
    Det bliver så fedt. 🙂

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Hej Mette,

    Det gik ganske fint. Det var en fed oplevelse i København i 2012. I alt har jeg siden da kørte 3 Ironman, hvor de to var i København. Nu har jeg valgt at fokusere på løb fremfor triatlon. Jeg synes det var svært at nå det hele med triatlon, som hurtigt sluger en masse timer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri