Svømmetips fra en Danmarksmester

Nikolaj Astrup Madsen 10. January, 2012 0 kommentarer

Lillan er min gode træningspartner. Hun er 39 år og er Danmarksmester på Ironman-distancen i sin aldersklasse. Hun gennemførte Challenge Copenhagen 2011 i 10.24, med en svømmetid på 1.11. Et år før kunne hun knap svømme 25 meter. Lillan har været så flink at give tre tips til svømmetræningen for spirende triathleter. 

Lillan Challenge Copenhagen

Jeg var på begynderniveau svømmemæssigt, da jeg besluttede mig for at dyrke triathlon og gennemføre en Ironman. Jeg kunne med lidt god vilje klare 25 meter crawl, så var jeg derefter meget forpustet og måtte have en lang pause, hvor jeg hang i kanten inden jeg kunne fortsætte med at kæmpe mig videre med de næste 25 meter.

Med det udgangspunkt skal der gøres en hel del, hvis distancen er 3,8 km og man gerne vil gennemføre anstændigt – og det er bestemt muligt!

Mit første råd er at få fat i en god underviser, man kan godt være en god svømmer uden at have erfaring med at undervise. Jeg var i min første undervisning halvanden time i vandet med Mona Foged. Hun er gammel militærlandsholds femkæmper og har læst idræt på universitetet har undervisningserfaring.

På den første undervisningsgang fik hun rykket mig i retning af at forstå, hvad svømning handler om og jeg fik den første spæde fornemmelse af at kunne svømme. At have en med i vandet, der både kan se bevægelsesmønstre over og under vandet er virkelig effektfuldt. Jeg havde samtidig mulighed for at stille en masse spørgsmål til øvelser og fornemmelser.

I min verden er det at forstå, hvorfor jeg skal lave bestemte øvelser ret afgørende for min udførelse.

Mit andet råd handler om delmål, når målet er at kunne svømme 3,8 km crawl i en anstændig tid, er der langt til målet med mit udgangspunkt. Jeg blev ret tidligt klar over, at jeg skulle lægge delmål ind i processen, dele processen ind i mindre bidder.

Et af mine delmål var at kunne svømme 1000 m i træk uden pause og det var den første succes jeg gik efter at opnå. Andre delmål undervejs var at hæfte mig ved det jeg lykkes med i forhold til fornemmelse af at få fat i en rigtig følelse i vandet, af at trække rigtigt, ligge godt i vandet, have kontrol over vejrtrækning og føle et flow.

Disse fornemmelser kom glimtvis og hver gang er jeg taget fra svømmehallen med et smil på læben og har tænkt det virker rigtigt det her… Sådanne oplevelser giver mulighed for små sejre undervejs det motiverer, og giver mulighed for refleksion over, hvad det er der fungerer når man svømmer.

Mit tredje råd er øvelse, øvelse og øvelse. Når man gerne vil være bedre til noget kræver det træning og øvelse og svømmeøvelser er ret afgørende, når udvikling er ønsket. Forstå øvelsen, træn delen og vær opmærksom på, hvor i svømningen øvelsen understøtter dit bevægelsesmønster.

Handler øvelsen om balance i vandet, er det dit armtræk, hvordan du får løftet dine albuer, hvordan du roterer i hoften eller noget af alt det andet, som øvelser kan være med til at træne. Træn en bid og sæt den ind i helheden efterhånden som du mestrer den.

 

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri