Mine fejl som iværksætter

Nikolaj Astrup Madsen 27. August, 2011 0 kommentarer

Det er altid fantastisk at ramme noget der virker, men det der giver erfaring og hård på brystet er de fejl man laver. Jeg forsøger altid at at reflektere både undervejs, men specielt efter både mindre og større projekter.

Før jeg kaster mig ud i at beskrive mine egne fejl og mangler: et citat som jeg altid tænker på når jeg på de fejl jeg har lavet:

An expert is a person who has made all the mistakes that can be made in a very narrow field.

Jeg må indrømme at mine fejl er begået i et ret bredt felt, men Niels Bohrs citat kan alligevel få en til at se på fejl, på en anden måde.

Mange fejl bliver begået fordi man er uerfaren, men også fordi man ofte har for travlt og har fokus på de forkerte ting.

Jeg har samlet nogle af de fejl jeg har begået her:

En historie fra den virkelige verden

Lige efter gymnasiet sprang jeg direkte ud som fuldstidsiværksætter med magasinet YoungInc. Før jeg gik fuldtid havde vi kun udgivet et magasin, hvor annonceindtægterne lige netop dækkede udgifterne. Det er en møghård branche, som vi ikke havde noget erfaring indenfor.

At arbejde med YoungInc var fantastisk spændende, gav en masse erfaringer og jeg mødte mange rigtig spændende mennesker.

Jeg var så fuldt ud fokuseret på at være iværksætter, at fornuften røg. Vi havde masser af tid, da vi kun udgav et magasinet hver tredje måned, men alligevel var vi fuldtid.

At være iværksætter behøver ikke at være så ultimativt. Der er ingen skam i at have et deltidsjob eller fx tage konsulentopgaver ind, samtidig med at man forsøger at kickstarte et projekt. jeg er sikker på at jeg kunne have fået samme oplevelser, og samtidig have en bedre økonomi.

Trykte gratismagasiner er ret svært at få økonomi i, og en af de andre fejl vi begik var ikke at se efter andre måder at vende projektet om på. Vi havde fået nogle gode læsere og god opmærksom i andre medier, så vi havde mange gode ting. Jeg tror vi kunne have brugt de gode ting bedre end i et fysisk magasin som var gratis.

Erfaringerne og oplevelserne har været fantastisk spændende. Det nytter ikke noget at være bagklog og fortryde ting, men at reflektere over både de ting der gik godt og de ting der gik skidt, er utroligt lærerigt.

Jeg er hverken færdig med at være iværksætter, at begå fejl eller at lære af dem.

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri