Jeg vil til Hawaii Ironman

Nikolaj Astrup Madsen 11. September, 2011 0 kommentarer

Jeg har sat mig et nyt mål. Jeg vil kvalificere mig til og gennemføre Hawaii Ironman.

Svømmere på Hawaii

Hvad er Ironman Hawaii?

Hawaii er hvor det hele startede. Ironman er en kommerciel virksomhed der arrangerer triathlon-løb rundt omkring på kloden. Hvert år i oktober afholdes der en Ironman, altså 3,8km svømning – 180km cykling og 42km løb, på Hawaii. Det kaldes verdensmesterskabet og er det i hvert fald uofficielt. Her samles alle de bedste triathleter – Det er det ultimative mål indenfor denne verden. Læs hele historien bag hos Wikipedia her!

For at komme med til Hawaii Ironman skal man kvalificere sig. Man kvalificerer sig ved at få et godt resultat i et af seriens andre løb. Triathlon køres i aldersklasser og en professionel klasse. Til hvert løb i Ironman-serien er der tildelt et vist antal “slots”. De fordeles ud på aldersklasserne, og klarer man det rigtig, rigtig godt kan man få et “slot”, som altså giver adgang til Ironman Hawaii.

Hvorfor vil jeg til Ironman Hawaii?

Da jeg satte mig for at gennemføre en Ironman var det et kæmpe mål – Et bjerg der skulle bestiges. Allerede før jeg gennemførte var jeg begyndt at lave planer for fremtiden. Jeg havde en forhåndstilmelding til Marathon Des Sables(et 250km etapeløb i en ørken), men jeg kunne mærke at jeg ikke var færdig med triathlon og Ironman.

Hele processen op til Ironman har lært mig meget. Det har været ekstremt fedt at blive god til noget. Jeg er blevet bidt, vil forbedre mig og nå et kæmpe mål.

Jeg har efter Ironman i København snakket med min træner om nye mål, som hovedsageligt har været fokuseret på næste år og en bestemt tid. Men jeg kan mærke at jeg har brug for følelsen af at stå foran et bjerg igen.

Triathlon er en super fed sportsgren som jeg nyder at dyrke og jeg glæder mig til at opnå store mål.

Ironman Hawaii Logo

Er det realistisk?

Jeg har i en mail spurgt min træner om han synes det er realistisk, men har postet dette indlæg inden jeg har fået svar. Jeg har besluttet mig, og vil arbejde frem i mod målet og dygtiggøre mig. Så må vi se om det rækker langt nok.

Det kræver utrolig hurtige tider at kvalificere sig, så det er bestemt ikke sikkert at det kan lade sig gøre. Det kræver flere års fokus, hårdt arbejde og nok lidt held.

Jeg vil gøre alt for at det lykkes og her på bloggen vil man kunne følge vejen der til.

 

 

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri