Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Nikolaj Astrup Madsen 25. June, 2012 13 kommentarer

Et af mine mål i Projekt 100, er at sætte en dag af til at hjælpe andre mennesker. Det er et mål som er sjovt og hurtigt kan sættes i værk. Det kræver ikke mange år, som at blive professionel triatlet (mål 35). Det kræver heller ikke mod – som jeg ikke har – som at springe i faldskærm (mål 21).

Lørdag d. 30. juni 2012 har jeg sat af til at hjælpe andre. Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Hvad kan jeg hjælpe med, og hvem vil jeg hjælpe? 

Egentlig er der ikke nogen begrænsning for hvem jeg vil hjælpe. Det giver selvfølgelig mest mulig mening, hvis det er nogen som har behov for det. Det kan være den enlige mor til to, som fortjener at der kommer en og laver middag for hende og hendes børn, det gamle ægtepar som har brug for hjælp til at få klippet hæk eller iværksætteren, som kæmper en brav kamp med at få skubbet sin virksomhed i gang, der har brug for hjælp til opgaver.

Jeg kan fx hjælpe med:

Hvorfor sætte en dag af til at hjælpe andre?

Jeg erfarede efter mit projekt til fordel for Kræftens Bekæmpelse, at det kan betale sig at gøre gode ting. De mennesker jeg fik kontakt til, de lektier jeg har lært og den erfaring jeg er blevet rigere gør hver en time hver. For at være helt ærlig, gør jeg det for min egen skyld. For at blive klogere, for at lære, for at møde nye mennesker og for at have det sjovt.

Har du et tip eller kan jeg hjælpe dig? 

Har du brug for hjælp, har du en god idé eller et tip om en person jeg bør kontakte? Smid gerne en kommentar herunder, eller send mig en mail på nikolajastrup@gmail.com.

Jeg håber at kunne hjælpe så mange som muligt på lørdag. Jeg forbeholder mig retten til at takke nej, hvis fx Mærsk beder om gratis hjælp til deres hjemmeside, eller hvis det er forbundet med (store) økonomiske udgifter for mig. Men jeg er ret fleksibel og motiveret, så skyd endelig løs med forslag.

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Mette Christensen

    Hej Nikolaj
    Forslag til at hjælpe.

    * Besøg et plejehjem, og tril en tur i nærområdet, plejehjemmets have, med de der sidder i kørestol.
    * Køb et kæmpe lærred og en masse farver og pensler. Mal et fedt maleri til et center for voldsramte kvinder.
    * Lav en kæmpe portin pasta og kødsovs og byd de hjemløse på en gang aftensmad.
    * Lav en indsamling af legetøj, dvder, spil og andre ting. Doner det til børneafdelingen på et af hovedstadens sygehuse.
    * Hjælpe et avisbud.
    * Samle tomme flasker. Købe bajer for pengene og give dem til de hjemløse.
    * Kontakte butikker, firmaer og private om de har telte, liggeunderlag og teltbehør og giv det til foreningen Glæd Børnene (Se facebook – en fantastisk forening)
    * Glæd en økonomisk trængt familie med en tur i Tivoli, en tur til Sverige, en tur i zoo eller andet. (Glæd Børnene bør tjekkes igen).
    * Gøre hovedrent hos din kusine 🙂

    Pøj pøj med det fede projekt. Glæder mig til at læse mere om det.
    METTE

    • Lars Raae

      Fremragende ide. Hvad med at søsætte den via LinkedIn?

  • Benjamin

    Hvad med kørsel til roskilde? 😀 Fra skovlunde

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Haha – Den har jeg fået et par af. Hvis I er tilpas på røven, og det virkelig gør en forskel, så smid mig en mail på nikolajastrup@gmail.com

  • Hej Nikolaj,

    Jeg skriver speciale om robotplæneklippere, og tænker det ville være fedt at få et par minutters brainstorm på hvordan robotplæneklippere kan vinkles marketing-wise?

    Og hvis du ska ha hjælp, med at hjælpe nogen siger du bare til lørdag – så skal jeg skal hvad jeg kan gøre.

    mvh
    Jakob
    (Odense)

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Jakob,

      Det vil jeg meget gerne være med til dig. Jeg sender dig en mail, så vi kan aftale nærmere:-)

  • suzan srendal

    Glimrende idé. Værestedet Nabo portugalsgade 13. Har brug for hjælp til at færdiggøre deres nye café ..et sted for psykisk sårbare mennesker som jeg har haft stor glæde af…og rigtig mange bruger det men ikke mange har overskud til at hjælpe de alt for få personaler. Det er 2300 s og de har åben fra 11 til 17 om lørdagen hilsen suzan

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Super godt forslag. Tusind tak for det.

      Jeg vil foretrække at have nogle aftaler med nogle personer, men jeg vil se i morgen om jeg kan nå nogle timer her også!

  • Tine Kahn

    Hej Nikolaj,

    Jeg har alletiders projekt til dig. Det involverer en have, en kvinde og hendes to små drenge.

    Det er en fantastisk kvinde, som er har mødt en god portion modgang i de sidste år, men som alligevel står op hver eneste dag og møder sin omverden med smil. Hun er desværre ved at nå til de allersidste energireserver og kan ikke længere overkomme at få gjort noget ved sin lille bitte have, som hører til hendes lejede gårdhavehus.

    Hvis du kunne hjælpe hende på lørdag, så kunne hun få en fin have at kigge på hele sommeren. Det ville hjælpe til med at give hende et dagligt overskud, som kan gøre, at hele verdenen kommer til at blive lys igen.

    kærlig hilsen

    Tine Kahn (-hendes nabo)

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Tine,

      Super forslag – Tak for det. Jeg har sendt dig en mail. Håber du kan hjælpe mig med at få det arrangeret. Jeg er klar til at gå i haven!

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg vender tilbage fredag sidst på dagen! Skyd endelig løs med flere forslag.

    Det bliver sjovt på lørdag:-)

  • Mette Christensen

    hvordan gik dagen

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Lige en opdatering på dagen! Desværre havde jeg ikke fået det ordentligt planlagt, da jeg var ude lidt sent. Jeg fik torsdag og fredag en masse gode bud på hvad jeg kunne gøre, men desværre lykkes det hele ikke.

    Min tanke var at gøre det meget koncetreret, ala det projekt jeg havde for Kræftens Bekæmpelse. I stedet blev det spredt over ldit flere dage. Fredagen hjalp jeg en triatlet med at låne mine hjul til et stævne, og kørte ud med dem. Lørdag hjalp jeg Jacob herover med en snak om hans speciale (faktisk super spændende) og jeg hjalp min gode ven Holger det meste af lørdagen med projekter i hans hus.

    Efter noget sygdom kan Holger ikke ordne alt selv, som fx at samle møbler, så det gjorde jeg.

    Jeg havde også planlagt at skulle ud til Tines nabo(se kommentar herover), som jeg ikke nåede. Det er nu planlagt til d. 15. juli.

    Så det er blevet spredt over lidt dage, og derfor ikke så koncentreret som jeg havde håbet på. Men jeg har lært en lektie, som der kommer et blogindlæg omkring.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri