Hold det simpelt, og nå dine mål

Nikolaj Astrup Madsen 02. June, 2012 19 kommentarer

For at balancere træning, arbejde og studie har jeg dog indset at man bliver nødt til at tage et skridt tilbage, få et overblik og se hvad man kan gøre bedre.

En af de ting jeg med det samme kunne se, at jeg kunne forbedre, var at gøre tingene mere simple. Fx har jeg altid haft mange to do lister, sendt mails til mig selv med ting jeg skal huske og så videre. Det ender altid med at jeg ikke har styr på det hele og roder rundt i det. Der var brug for at finde nogle simple systemer, som jeg kan finde ud af at bruge.

Hvorfor er simpelt godt? 7 eksempler.

Jeg satte mig for at undersøge lidt mere omkring det at holde ting simple. Jeg er stødt på nogle super gode artikler og bøger, som jeg henviser til i bunden af dette indlæg. Jeg har fundet nogle – meget forskellige – eksempler på at at simpelt virker:

  1. De bedste marathonløbere i verden kommer alle fra en lille by i Kenya, som hedder Iten. Der er mange grunde til at løberne her er de bedste, men en af de vigtigste er at de træner, spiser og sover. Intet andet. Selvom mange lande i Vesten investerer utrolig mange penge i faciliteter, rejsebudgetter, dyre trænere osv., kan de på ingen måde konkurrere med løberne fra Iten. De holder det simpelt og vinder.
  2. Præcis det sammer gælder i Tennis, hvor Rusland har utrolig mange i top 100 i forhold til andre lande. De blæser englænderne ud af deres egen turnering, Wimbeldon, selvom briterne investere helt utroligt med penge. Russerne spiller i faldefærdige omgivelser uden alle de moderne elementer som de har i England. De træner hårdere og vil det mere. Årsagen til deres succes er simpel.
  3. Lance Armstrong er blevet beskyldt for mange ting, blandt andet doping og mere positivt at være et supermenneske. Som han selv siger i en reklamefilm “People ask me what I’m on. What I’m on? I’m on my freaking bike 6 hours a day working my ass off”. Studerer man Lance Armstrong lidt mere vil man opdage at han træner meget, meget hårdere end alle andre og går op i alle detaljer. Årsagen til Lances’ succes er simpel, han vil det mere og gør mere for det.
  4. I en helt anden boldgade finder man design-filosofien KISS, som står for ‘Keep It Simple, Stupid’. Princippet som er udviklet af den amerikanske Ingeniør Kelly Johnson, omhandler simpelthen at systemer ofte fungerer bedst når de holdes simple. Princippet er meget kendt og anvendt. Hold det simpelt, dumme.
  5. I virksomheder og markedsføring ser man også at det simple virker. Et eksempel på dette er Kondomaten, som i en meget simpel webshop, sælger kondomer. Et andet eksempel er hjemmesiden Sortesokker.dk, som kun sælger sorte sokker. Jeg ved at de begge har succes, og det har de fordi de holder det simpelt.
  6. Nogle af de mest udbredte ideer er simple. I 1912  i en lille amerikansk købmand lagde ejeren mærke til at folk kun købte så meget som de kunne bære. Han opfandt en meget billig pose med en snor i toppen. Walter H. Deubner opfandt indkøbsposen. Med en simpel opfindelse ændrede han faktisk den måde verden handlede ind på.
  7. I 1982 fandt to amerikanere en sammenhæng mellem kriminalitet og omgivelserne. De opfandt ”The Broken Window Theory’, som kort fortalt går ud på at fjerner man grafitti, skrald fra gaden og smadrede/efterladte bygninger falder kriminaliteten. Den tidligere borgmester i New York, Rudy Giuliani, brugte dette princip med succes efter han blev valgt i 1993. Et lille, lokalt amerikansk projekt jeg faldt over for nyligt fandt ud af det samme, og havde en sjov vinkel på det. Læs om Kenwood Lane Art her. En simpel løsning på et stort problem.
Ting og tid. Stopklodser og muligheder.

Vi arbejder mere og mere for at få råd til mere og mere. En afstemning på CNN viste at 65% ville ønske at de havde mere tid. Vi knokler afsted for at få råd til masse ting, som vi ikke har tid til at nyde.

Jeg ved, at hvis jeg skal nå mine mål og balancere alle de ting jeg vil, bliver jeg nødt til at gøre to ting:

Forfatteren Elaine St. James, der har skrevet flere bøger om at holde tingene simple, fortæller at ovenstående kræver en investering i tid. Vi har så travlt, og giver os ikke en gang tid til at tænke over om det vi nu gør er rigtigt, eller om vi kan gøre det på en anden måde. Vi føler det er nemmere at gøre det vi altid har gjort, end at tage et skridt tilbage og tænke sig om. Elaine foreslår at man i en måned sætter en time om dagen af til at overveje de mest komplicerede ting i ens liv, hvordan man kunne skære noget af det fra osv.

Hun har selv skåret to timer pr. dag af sine arbejdsdage, lavet tider i sin kalender til hende selv, hvor hun ikke kan bookes og meget andet. Man behøver ikke at gøre det samme, men inspirerende er det.

Så hvad har jeg selv gjort?

Jeg har gjort tre ting, som har gjort en forskel for mig:

  1. Jeg fortalte min arbejdsgiver at jeg godt kunne tænke mig mere tid og at min arbejdstid var mere fleksibel. Vi fandt sammen en løsning, hvor jeg arbejder færre timer, har et par hjemmedage om ugen og 100% selv styrer hvornår jeg er på kontoret. Det har givet en hel fantastisk fleksibilitet, og gør at jeg ikke behøver at have sindssyg lange dage. Sjovt nok har jeg erfaret at jeg på færre timer, får mere gjort. Jeg når præcis det samme som jeg gjorde før, hvis endda ikke mere.
  2. Efter at have prøvet rigtig, rigtig mange forskellige måder at holde styr på mine opgaver og to dos, tror jeg at jeg har fundet en løsning. En løsning som er mere simpel end noget andet jeg har prøvet. I stedet for en masse lister og opgaver har jeg en liste i Gmail(som jeg altid bruger til mails). Det er en lille popup nede i højre hjørne af skærmen, hvor der er plads til ca. 10 punkter. Bag dette ligger et større system til at håndtere opgaver, men jeg holder det simpelt.Jeg har den sidste måned haft en regel om at jeg maksimalt må fylde dette vindue med punkter, altså max 10. Har jeg mere må jeg prioritere, eller fjerne en af de andre. Det fungerer utrolig godt og gør at jeg får prioriteret i mange ting og altid har overblikket. Det gør også at mange ting må man løse med det samme. Det kan være at svare på en mail, som man svarer direkte i stedet for at putte det på en to do liste.Hold det simpelt
  3. Jeg tror virkelig på at har man få ting, kræver det mindre tid og færre kræfter. Det handler ikke om at putte sine ting i skuffer eller i kælderen og at rydde op. Det handler om at nøjes med de ting man har brug for. Jeg har derfor gennemgået alle mine ting, tøj, sko – alt – og smidt alt ud jeg ikke har brugt de sidste seks måneder.Resultatet var chokerende. Min lille lejlighed er omkring 50 kvm, men alligevel kunne jeg samle 2 sække med tøj, en sæk med sko og 5 poser med ting. Jeg fandt gamle ladere til gamle telefoner, gamle papirer og magasiner og alt muligt andet. Jeg tror ubevidst at det har en betydning for en, at alle skuffer, skabe og kasser er fyldt med ting man ikke har ryddet op i. Lev simpelt, og lev godt.Hold det simpelt - smid ud
  4. Ovenstående eksempler på at holde det simpelt, har også motiveret mig til at skære ind til benene i mit lille enkeltmandsfirma, hvor jeg kun tilbyder linkbuilding af høj kvalitet. Jeg har altså skåret fra og fokuseret!
Inspiration og mere læsning.

Jeg er blevet inspireret af følgende:

Kunne du det gøre noget mere simpelt?

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Tak for en god artikel. Man kan altid gøre ting mere simple. Og nogen af os kan lære meget af de eksempler, du nævner. Jeg synes også, at Johan Bülows lakrids.nu er et af de bedste eksempler, vi har på simple koncepter, der går rent ind.

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Du har helt ret, og der findes en masse eksempler på at simple forretningsideer er gode. Specialisering gør det nemmere at kommunikere og nemmere at forstå. Tak for kommentaren!

  • Casper

    Fedt indlæg.

    Jeg kan også varmt anbefale denne video, som virkelig sætter nogle tanker i gang:

    http://www.ivaerk-tv.dk/graham-hill-faerre-materielle-ting-mere-lykke/

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Tusind tak for det link, det er jo en hel suveræn god video. Jeg skal kigge lidt nærmere på LifeEdited.org!

  • Tak for lidt motivations talk!

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Tak for at læse med:-)

  • Hej Nikolaj,

    Endnu een gang rammer du plet… Tak for et godt, gennemarbejdet indlæg, som igen har sat nogle tanker i gang herhjemme. Faktisk gik jeg i gang med at rydde ud i garderoben, straks jeg var færdig med at læse 🙂

    Efter et kedeligt indbrud i vores lejlighed juleaften ’11, fandt min kæreste og jeg ud af, hvad der i virkeligheden betød noget for os. Vi fik stjålet møbler, dyre lamper, lysestager, TV, kameraer, computere mv. hvilket selvfølgelig var et kæmpe chok for os begge… Men “sjovt nok” var det hverken møbler eller elektronik, som gjorde ondt at miste – det var billeder fra mere end to års ophold i udlandet, gamle skoleopgaver og private dokumenter, som vi desværre ikke havde backups af.

    Har man svært ved at sortere ud i sine ting, kan det være en god øvelse at tænke over, hvad man ville blive mest ked af at miste i en brand eller ved indbrud. Halvdelen af de ting, vi fik stjålet, har vi valgt ikke at generhverve, da værdien af dem i virkeligheden ikke stod mål med prisen på dem. Fremover bruger vi hellere vores penge på rejser og oplevelser end PH-lamper og Piet Hein stager. Fremover lever vi simpelt – og godt 🙂

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Peter,

      Tak for din kommentar. Super fedt at det satte gang i nogle tanker!

      Hvem skulle tro at et indbrud kunne bringe bare lidt godt med sig? Det virker til at være en god øvelse I har gjort jer. Man kan også vende den om, og sige hvis man ikke har brugt noget i x antal måneder, så skal det ud. Min egen erfaring er at det er noget sværere at gøre det her når man er i parforhold. Det er nok naturligt at man har forskellige ideer om hvor mange ting man behøver:-)

      Kan desuden anbefale den her video som Casper postede: http://www.ivaerk-tv.dk/graham-hill-faerre-materielle-ting-mere-lykke/

      • Det er helt sikkert sværere at skille sig af med en masse ting, når man er i et parforhold – men så var det jo heldigt, at “tyven” kunne gøre det for os 🙂 Efter indbruddet er vi begge blevet bedre til at styre købetrangen og overveje vores indkøb en ekstra gang, inden vi svinger dankortet.

        Tak for linket til Graham Hill-videoen 🙂

  • God post, Nikolaj.

  • Rigtigt godt indlæg.

    Jeg har lige flyttet og gennemgik alt med en tættekam, det der ikke havde været brugt i lang tid eller kun meget lidt gennem den tid i det gamle hus røg ud. Det nye hus kunne sagtens fyldes ud med de gamle ting (som var tilbage), selvom det er væsenligt større.

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Tak for kommentaren – Det kunne jeg godt have lært lidt af de gange jeg er flyttet. Det er jo fuldstændig skørt at slæbe ting med, man alligevel aldrig bruger:-)

  • Martin Jørgensen

    Lækker artikel, Jeg er selv stor bruger af systemet GTD og det har også givet mig enorm styr på hverdagen.

    Ellers skal du prøve og kigge dem her igennem http://www.thesecretweapon.org/

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Martin,

      Tak for kommentaren og tippet. Det skal jeg have kigget mere på – det kendte jeg slet ikke!

  • Pierre

    Hej Nikolaj, har fulgt din blog i et stykke tid. Først fordi jeg var igang med at træne op til triathlon og du havde nogle gode fif. Desværre fik jeg ikke disponeret min tid nok så jeg starter træning op igen, henover sommerferien. Har fået et par kilometer i benene, men ikke nær nok (% udstyr :D)

    Anyway. Jeg synes dine vinkler er sindsygt interessante. KISS er mit motto. Men endnu bedre var videoen fra Graham Hill. Det er tankevækkende så meget materialistiske ting kan fjerne fokus fra de ting, oplevelser ja endda personer, som vi holder af og ønsker at bruge tid på. Viden er magt, magt er styre sit liv, at styre sit liv er sundt 😀

    Går igang med mine skabe og skuffer med det samme. Fedt indlæg igen.

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Pierre,

      Tak for at du læser med og kommentaren. Ærgeligt med triathlon, du må tilbage på hesten:-) Giv lyd hvis du har brug for hjælp.

      Videoen fra Graham Hill er super god og tankevækkende. Jeg har mest tænkt på at holde det simpelt for min egen skyld, og slet ikke tænkt på miljø-vinklen. Tænk, hvor stor en forskel vi kan gøre ved at holde det simpelt?

      God fornøjelse med skabe og skuffer:-)

  • Hej Nik

    Interessant og spændende læsning – er dét jeg oplever ved, hvad du har skrevet her…

    Pudsigt nok – er min konklusion den samme som din – I mit tilfælde gælder det bare, hvad der angår musikken – som jeg har beskæftiget med – og levet af – i et langt liv som musiker og sanger:

    DET ER OFTE DET ENKLE – DER ER DET SMUKKESTE – OG DERMED – SJOVT NOK – OGSÅ DET SVÆRESTE – OGSÅ SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE – MED EN KENDT ENGELSKSPROGET TALEMÅDE: MORE IS LESS

    ALLE GODE ØNSKER FOR ALLE DINE FREMTIDIGE PROJEKTER – FRA DINE GAMLE NABOER OG VENNER – LIS & HOLGER

    NB. Det forrige indlæg bedes venligst slettet – og lad denne redigerede kommentar være den gældende – tak!

  • Det er fandme nogle fede guldkorn og tips til livet! Tak for en kickass post!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri