Hårdt arbejde + leg = succes

Nikolaj Astrup Madsen 14. August, 2012 4 kommentarer

Jeg er seriøs og ambitiøs omkring min sport. Jeg VIL nå mine sportslige mål, og derfor betragter jeg en stor del af min træning som arbejde. Noget der skal gøres.

Men for at kunne arbejde hårdt, skal man også være motiveret. Ens mål skal motivere, men vejen der til skal også være så sjov, interessant og udbytterig at man gør det der skal til.

En af de ting jeg gør er at variere min træning en lille smule. Et af koncepterne jeg arbejder med kalder jeg “Grønt bud i løbesko”. Det handler simpelthen om at løbe nye veje hele tiden og ikke noget samme vej ud og hjem. Jeg starter ud og vælger så en ny vej, hver gang muligheden er der for det. Sidst jeg gjorde det, kom jeg igennem fire kvarterer i København på 34 minutter.

Det ender altid med at jeg står foran min dør, nr. 3, og det føltes som tiden er fløjet afsted. Jeg kigger på mit ur og ser at jeg har løbet alt for hurtigt og min trøje er helt våd – Men jeg har haft det sjovt.

Det lyder simpelt, men man skal gøre det der fungerer for en. En god bekendt fortalte mig for noget tid siden at han har været overvægtig i 17 år, og forsøgt alle mulige og umulige kure. For et par år siden startede han med triatlon og blev bidt. Han gør det af lyst og har leget sig til succes. Ingen af kurene virkede, men at lege sig frem til målet gjorde.

Hvordan leger du dig til succes? 

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Et lille tip til at gøre intervaltræningen sjovere, så kan du lade en terning bestemme, hvor langt du skal løbe.

    Hvis terningen lander på 6, skal du løbe 600 meter, og hvis den lander på 5, skal du løbe 500 meter og så videre.

    Så i stedet for at afgøre på forhånd, at du skal løbe 5 x 400 meter, så kan du ende med at løbe 300 meter, 600 meter, 500 meter, 200 meter og 400 meter etc. 🙂

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Det lyder faktisk som en ret god idé. Måske går den ikke hver gang at gøre det, hvis man har struktur på ens træning, men alternative fartlege tror jeg er en virkelig god idé. Tak for input 🙂

  • Hvordan vælger du en ny vej? Beslutter du dig fx. for at komme omkring et par bestemte steder på vejen?

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Lidt forskelligt. Er det fx i en skov, så beslutter jeg mig ofte for at vælge den mest besværlige / hårde vej, for at give benene noget de ikke er vant til, træde anderledes osv.

      I København gjorde jeg til tider det at vælge en af de veje jeg normalt ikke løb til at starte med, og så 5-10 gange undervejs vælge veje jeg ikke havde ikke normalt løb på. København kender jeg godt, så jeg vidste altid hvilket retning jeg skulle have ift. også at komme hjem.

      Nye storbyer er nemt og fedt – Der løber jeg bare hvor det ser spændende ud 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri