BEDRE

Forside + information om min bog “BEDRE”

Nikolaj Astrup Madsen 09. March, 2013 15 kommentarer

For snart 4 måneder siden startede jeg skriveriet til min bog, som har fået titlen BEDRE. Bogen har taget mange timer og været en af de mest frustrerende arbejdsprocesser jeg nogensinde har prøvet, men nu begynder jeg at kunne se lys for enden af tunnellen. Forleden fik jeg sendt udkast til forsiden, og det vil jeg godt fejre med at fortælle lidt om bogen og arbejdet med den.

BEDRE

Bogen er et resultat af en mindre besættelse af hvordan man bliver BEDRE. Den er en samling af korte, koncentrerede kapitler / artikler, som hver har deres pointe. Derfor er bogens format lidt anderledes, fordi du ikke nødvendigvis behøver at læse den fra ende til anden. Min tanke med bogen har været at samle alle de tanker, tips, metoder og filosofier som jeg er faldet over i min jagt på selv at blive BEDRE, i et format som er letlæseligt og en kombination mellem inspiration og konkrete værktøjer.

Jeg har selv læst utroligt mange bøger, og en af de ting som jeg ofte synes er frustrerende er at en ekstrem god pointe er trukket udover 300 sider, med det resultat at meget bare er fyld. Jeg har valgt selv at bestemme 100% over indhold og format, så jeg har kunne lavet noget jeg kan stå inde for, og som jeg selv ville læse.

Derfor har jeg skrevet bogen

Jeg må indrømme at jeg var meget i tvivl om jeg skulle skrive denne bog. Der findes masser af bøger derude, som handler om hvordan man får mere ud af livet og sig selv, de såkaldte selvhjælpsbøger. Derudover så var jeg bange for at folk ville se skævt til at en ung fyr forsøger at rådgive andre om hvordan de skal leve deres liv.

Men jeg valgte at skrive bogen, fordi det var vigtigt for mig. Den her bog er ikke baseret på løsninger som jeg har, og jeg forsøger ikke at fortælle dig hvad der er rigtigt og forkert. Bogen er baseret på min personlige jagt på at blive bedre. Den jagt er gået forbi samtaler med alt fra trænere, direktører, iværksættere, professionelle sportsfolk og selv en specialist i traditionel kinesisk livsstil, og alt hvad de har lært mig har jeg brygget på i hovedet, skrevet ned, testet af, fejlet og testet igen.

Bogen er ikke en facitliste, men en lang række af kapitler med tankegange, metoder, tips og filosofier som du kan tænke over, blive inspireret af og ikke mindst prøve af. Tag det du kan bruge og smid resten væk. Det er min forhåbning at bogen sætter gang i tanker og forhåbentligt også at den sætter gang i nogle ændringer i dit liv.

Bogens afsnit

Her er listen over bogens afsnit:

Man kan virkelig hvad man vil

Har du det der skal til?

Måske er græsset brunt og tørt på den anden side

Gør noget farligt

Søg hjælp, du har brug for det.

Husk din kurve

Det kan godt være det er for er sent, men det er det højst sandsynligt ikke

Fuck talent

WWID

Drop ruteplanerne

Man er som man handler, ikke som man drømmer

Hvad er dit behov for stimulering?

Generøsitet som valuta

Når du er gået i stå, så stil dig foran et bjerg og bestig det

Du er en idiot hvis…

Næste gang du har en dårlig dag…

Forskellige virkeligheder

Et par basale ting du kan lære om kommunikation af din mor

Hack dine vaner

Sådan slap jeg min sukker-afhængighed

Byg din vane fra bunden

Falder du i hullet?

Feedback er ikke guld, men det er tæt på

Skab din egen uddannelse og få drømmejobbet

Sov under skrivebordet

Fra kundeservicemedarbejder til drømmejob på 2 år

GSD-metoden

Den asymmetriske baggrund

Glade piger er de smukkeste

Glem den fremtidige lykke

Det lærte jeg af Ole Henriksen

Den her udfordring vil ændre dit liv

Den vigtigste konto findes ikke i banken

De små ting betyder noget

Hvad gør dig lykkelig?

Har du travlt som en kineser?

At være travl er både godt og skidt.

Sådan får du mere ud af din tid

Alle er iværksættere

Gør noget gratis

Sådan samlede jeg 50.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse på 7 dage via sociale medier

Hvordan får man folk til at støtte sin sag?

Overbevis andre mennesker

Fyr dine venner

Få venner fra forskellige steder i livet

Børn, gamle mennesker og hvad du kan lære af begge

Vær sammen med mennesker som er bedre end dig selv

Skepsis er de bitre menneskers sadisme

Bedøm dine egne resultater og andres intentioner

Drop vækkeuret

Gør det modsatte

Jeg udfordrer dig

Skal det være nemt?

Hold det simpelt, dumme!

Alle har mere at byde på

Send et spørgeskema

Gør noget

Bogen udkommer snart… 

Bogen er sådan set færdig, og der er læst korrektur. Nu mangler jeg at få grafikken helt på plads og websitet til den samt en række detaljer. Derudover har jeg valgt at sende bogen til et par mennesker, hvis holdning betyder noget for mig, før jeg udgiver den. Min forhåbning er at de vil skrive et par pæne ord – nu må vi se 🙂

Indtil videre har jeg fået stor hjælp af Michelle Rødgaard-Jessen, som har læst den igennem og givet feedback, Loui Stanek som har læst korrektur og Kim Dolleris som laver det grafiske.

Jeg håber meget snart at bogen er helt klar, og at du bliver en af læserne!

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Genial titel 🙂 Hvornår kan man pre-order?

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Simpelt er godt, ikke? 🙂

      Jeg håber meget den er klar i næste uge eller senest næste uge igen!

  • Carsten

    Bestiller også gerne et eksemplar allerede nu – eller skal vi tage et slag music champ om den 😉

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      En ting er helt sikker Carsten: Jeg skal aldrig battle med dig i Music Champ 🙂 Sjældent har jeg oplevet så meget engagement. Det kan jeg bare ikke konkurrere med!

  • Nikolaj – du er en kæmpe inspiration og jeg beundre dit filosofi.
    Din bog er allerede købt og læst!
    Jeg er selv startet med en blog med nogle venner, som skal dyrke personlig udvikling, og kommunikere det til vores læsere.
    Så vidt jeg kan se er du bosat i Asien, så jeg håber, du vil skrive, når du engang kommer forbi Hovedstaden og er sulten, for så vil jeg gerne mødes med dig og betale din frokost?! Hva’ fanden – jeg giver sgu også kaffen eller teen!;-)

    Al det bedste med bog lanceringen – glæder mig til at præ-bestille den!

    Kh

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Bjørn,

      Tusind tak for de pæne ord, dem er jeg meget glade for!

      Håber jeg kan hilse på dig en dag!

  • Stærkt! Jeg glæder mig til at læse bogen. Jeg giver også gerne feedback inden udgivelse hvis du har behov.

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Søren,

      Det er jeg glad for at høre! Bogen er færdig nu, så der mangler bare grafik, opsætning osv., men tusind tusind tak for tilbuddet!

  • Hvor er det godt gået Nikolaj..
    Jeg faldt lidt over den her linje: “Derudover så var jeg bange for at folk ville se skævt til at en ung fyr forsøger at rådgive andre om hvordan de skal leve deres liv” Det kan jeg sagtens forstå, for det er også tit nogle af de tanker der flyver igennem mit hoved. Er det nu godt nok? Hvordan vil det blive modtaget? Jeg tror det er meget normalt, men de færreste får så overvundet deres frygt og gjort noget ved det, så stor respekt for du bare har gjort det..
    Håber du får succes med salget og med at inspirere nogle mennesker på din vej 🙂

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Nicolaj,

      Tusind tak for kommentaren. Jeg kan egentlig godt forstå at folk vil tænke sådan, og derfor er det også vigtigt for mig at slå fast at “rejsen” med denne bog har været forbi rigtig mange mennesker. Bogen er ikke baseret på ting jeg opfundet, men samtaler med en masse mennesker og de erfaringer jeg har gjort mig, som så er brygget sammen til disse tanker.

      Din kommentar gør mig glad for at jeg gik videre med projektet, og jeg glæder mig til at den er online og klar til salg!

  • Hej Nikolaj

    Den vil jeg virkelig se frem til og du må gerne give mig er ork når den er ude 🙂
    Jeg deler lige!

    Torben

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Torben,

      Jeg giver lyd, og tak for deling 😉

  • Held og lykke med udgivelsen Nikolaj. Jeg glæder mig til at læse din bog og få ny inspiration til at blive bedre 🙂

    Super flot at du har fået skrevet bogen på 4 måneder…du har jo masser af andet at se til!

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Hej Dennis,

    Tusind tak – Jeg håber det kommer til at gå godt 🙂 Håber livet er godt på Thailand!

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Så er bogen endelig live! Tjek den her: http://nikolajastrup.dk/bedre/ og lad mig endelig høre hvad I synes!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri