Er jeg typen, der er brug for?

Nikolaj Astrup Madsen 23. April, 2012 5 kommentarer

Er jeg typen, der er brug for? Og hvordan kan Peter Plys’ bedste ven Jacob hjælpe mig på vej til at blive det?

Jeg har lige været i Spanien en håndfuld dage, for at køre Ican Marbella. Jeg tog afsted alene nogle dage først, hvilket gav mulighed for at reflektere lidt over hvad der går godt, mindre godt og hvor man er på vej hen. Noget af det jeg har tænkt en del over er hvilke typer der er brug for i fremtiden. Jeg tror ikke det er nok at være stabil og flittig. Der skal mere til.

Først vil jeg indrømme blankt at jeg virkelig bare er en nobody, som arbejder hårdt på at blive somebody. Jeg skriver ikke det her for at belære folk, men for at reflektere. Nedenstående er punkter som jeg – til tider med succes, andre gange uden succes – forsøger at udleve. Det her er i høj grad en huskeliste til mig selv.

Jeg tror at disse punkter er vigtige hvis man vil nå sine mål og blive til noget. Og det er uanset om vi snakker jobs, iværksætteri, sport eller noget helt andet. Det er tre punkter jeg forsøger at udleve!

Less talk, more action

Jeg tror de fleste kender typen, som er utrolig god til at snakke, men hvor de reelle præstationer halter efter. Det er ikke nok at snakke om hvad man vil gøre, man skal vise at man har gjort det. Man kan snakke her fra og de næste 10 år om at blive iværksætter, men ingen har respekt for dig før du i det mindste har forsøgt.

Af med nej-hatten, den klær’ dig ikke!

Drop den negative vinkel på alt og alle begrænsningerne. Spring ud i de udfordringer der kommer til dig. Det er bedre at prøve ting af, end at sige nej på forhånd. Der er brug for positive mennesker, som ser muligheder og tør tage action. Det er altid bedre at gøre noget, og forsøge, i stedet for at lade være.

Vælg din helt egen vej – det betaler sig

Jeg tror virkelig at det kan betale sig at gå sin helt egen vej, og følge sin drømme. Noget som mange, inklusiv jeg selv, er alt for dårlige til. Vi er glade for tryghed og tror måske ikke på egne evner. Det kan altid bedre betale sig at følge sine drømme. Det mindste man kan gøre, er at forsøge.

Eksamensbevis vs passion: 0-1

Min kørelærer fortalte mig en gang, at når man består køreprøven og får sit kørekort, så skal man først rigtig til at lære. Sådan har jeg det også lidt med uddannelser. Alt for mange tror at de fortjener et job fordi de har taget en uddannelse.
Har du derimod gnisten i øjnene og brænder for at GØRE noget, så tror jeg at man kan komme rigtig langt. Jeg ville til en hver tid hellere arbejde sammen med en uerfaren person som brænder for at skabe resultater og for at lære, end en person med et fint eksamenbevis der altid kommer kl 9 og går kl. 17.

Er jeg typen der er brug for?

Og hvad kan du så lære af Jacob, Peter Plys’ bedste ven?

For at kunne gå 100% ind i ting med gnist i øjnenen, smide nej-hatten og skabe resultater, kræver det at man tror på det og sig selv. Jeg tror meget på at det der begrænser menneskers succes og at de kan realisere deres drømme, er dem selv. Man er selv den største stopklods.

Heldigvis kan du lære noget af Jacob, som kun er en ung dreng, men åbenbart meget klog:

“Man er modigere end man tror…
Man  er stærkere end man ser ud…
Man er klogere end man synes…”

De her ting er nogle jeg har set fungere, men som jeg ikke altid lykkes med. Med opskriften skrevet ned, skal der i den kommende tid ændres nogle ting!

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Meget vise ord. I min verden kommer man dog stadig langt ved at være “stabil”. De fleste af dem jeg har med at gøre holder ikke hvad de lover, kommunikerer dårligt og ved ikke at en deadline er der af en grund. Men man kan selvfølgelig også være “stabilt upålidelig” 🙂

    /Mikael

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Tak for kommentaren Mikael!

      Der vil altid være brug for stabil, god arbejdskraft – det er vi helt enige om. Min tanke er heller ikke at stabiliteten skal ryge ud til højre, og man bare skal tage action på alt man kan komme i nærheden af. Min tanke er mere at de her ting er et lag, som skal ovenpå fx stabilitet.

      Stabilt upålidelig – den skal jeg huske:-)

      • Det var jeg helt med på at du mente. Det jeg oplever er blot, at selv stabilitet er der mange som ikke har, så derfor tror jeg stadig den del vil få en langt. Kan man lægge de andre ting ovenpå, så er det naturligvis kun et plus.

  • Jeg er en af dem, der meget snart har sådan en uddannelse der (sidder faktisk lidt nu og har læst din blog som overspringshandling fra specialet) og når jeg meget snart skal til at søge job, tror jeg da, at jeg vil have Jacobs kloge ord med mig i baghovedet.

    Om det fungerer som nyuddannet at have masser af passion, fremfor en med et godt cv, vil tiden vise 🙂

    • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

      Hej Anne Mette,

      Tusind tak for din kommentar. Jeg ved ikke meget, men jeg ved at man kommer langt med passion. Så har du det, er jeg sikker på at det nok skal gå dig godt:-)

      Held og lykke med specialet og jobsøgningen til den tid. Bliver møgspændende:-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri