En guide til at følge med i trends

Nikolaj Astrup Madsen 13. December, 2011 5 kommentarer

Jeg tror at alle der har lidt iværksætter i sig, elsker at se, høre og læse om sjove, nye og anderledes forretningsideer, produkter, services, teorier og fremgangsmåder. Iværksættere kan være nogle af de mest kreative mennesker, til tider helt kunstneriske.

Selvom jeg på nuværende tidspunkt er en ganske normal lønmodtager, har jeg stor nytte af at følge med i trends og tendenser. Det giver inspiration og sjove ideer, og det sker at man kan finde en anderledes vinkel på nogle af de ting man selv sidder og roder med.

Nettet er fyldt med gode ideer, og det kan være svært at sortere i det. Jeg har i en del år, brugt forskellige ressourcer til at få noget generel inspiration. Det er ikke så konkret, for ofte kan en idé i en helt anden branche, give en den inspiration der skulle til at komme videre.

Her er 7 suveræne ressourcer jeg bruger:

Springwise.com

SpringwiseSpringwise.com er en hjemmesider som samler en masse ideer for iværksætteren. Her er ideer indenfor en masse kategorier, som fx Non-profit, transport, livsstil, teknik og lignende. Springwise er baseret på 15.000 “spottere” rundt omkring i verden, som optjener nogle point de kan omsætte til varer, ved at spotte og skrive om trends og ideer.

Der er rigtig mange gode ting i deres idédatabase, omend jeg ikke synes mange af dem gør sig som 100% færdigkørende forretningsideer til det danske marked. Der er helt sikkert inspiration til mange timer. Jeg er meldt til deres nyhedsbrev, og tjekker siden et par gange om ugen.

Website – tryk her!
Facebook – tryk her!
Twitter – tryk her! 

 

Trendwatching.com

TrendwatchTrendwatching.com er faktisk virksomheden bag Springwise.com, så rigtig mange af de trends og ideer du finder her er de samme. Det der er anderledes ved Trendwatching.com er at de lever af at lave store trendrapporter, som de sælger i dyre domme til virksomheder. De laver dog også nogle Trend-briefings, som er gratis. Jeg har ikke købt nogle er deres hele rapporter, men der gratis er virkelig gode. Du finder den seneste her!

Det der gør rapporterne interessante er at de er så gennemarbejdede, og går i dybden med årsagerne til tendenser, forsøger at forudse den fremtidige udviklingen og kommer med rigtig gode eksempler fra virkeligheden. Man får altså de gode ideer fra Springwise i en mere brugbar kontekst. Kan absolut anbefales.

Website – Tryk her!
Facebook – Tryk her! 
Twitter – Tryk her! 

 

The Startup Daily

Start Up DailyThe Startup Daily er et genialt lille koncept af en mand der hedder Karl. Hver dag får man en meget simpel mail, hvor man med en sætning får essensen fra en god bog. Sætningen er hoved-læresætningen fra bogen, altså det man i hvert fald ville huske, hvis man havde læst den. Under det står et bar korte sætninger som uddyber det.

Det kan være enormt svært at få tid til at læse alle de bøger man vil, og det her er en sjov måde at få lært noget og få kendskab til nye bøger. Tjenesten er finansieret ved at der i bunden af mailen er et link til Amazon hvor man kan købe bogen. Karl får så lidt provision, hver gang du køber en bog.

Det lyder måske ikke voldsomt spændende, og jeg forstår godt du tvivler. Jeg selv får mailen dagligt og vil tro at jeg 3-5 gange om ugen læser den og det sætter altid nogle tanker i gang.

Website – Tryk her!
Facebook – Tryk her!
Twitter – Tryk her!

 

CoolMaterial.com 

Cool MaterialCoolMaterial.com er en rigtig gadget side, som finder og skriver om sjove og anderledes produkter. Vinklen er lidt mandehørmet, men der er mange rigtig sjove produkter på siden. Det er både interessant, hvis man er på udgik efter produkter man kan sælge herhjemme, men mest for inspiration.

Der findes efterhånden rigtig mange af disse sites, og det her er bare et af dem. I bunden af deres side, er der link til rigtig mange andre lignende sider, som fx Bless This Stuff. God til gaveønsker og ren og skær inspiration.

Website – Tryk her!
Facebook – Tryk her!
Twitter – Tryk her!

Entrepreneur.com

Entrepreneur.comDet amerikanske magasin Entrepreneur er ofte fokuseret på mindre og mellemstore forretninger. De gange jeg har købt magasinet i USA har jeg ikke synes det har været specielt godt – Det har været lidt for home-business for min smag. Men det ændrer ikke på at de en gang i mellem laver nogle rigtig gode ting på deres website.

Det har en hel sektion med “business ideas“, som altid er et kig værd. Et af de rigtig gode indlæg, som er lidt Trendwatching.com-agtigt er artiklen om 10 startup sectors der kommer til at være store i 2012 – En artikel der absolut er anbefalelsesværdig, ligesom siden er værd at kigge forbi i ny og næ.

Website – Tryk her!
Facebook – Tryk her!
Twitter – Tryk her!

 

Trendhunter.com

Trendhunter.comTrendhunter minder meget om Springwise og Trendwatching, men er helt klart tiden værd. Det der skiller Trendhunter fra de andre er, at de har ekstremt meget indhold. Her er fx artikler om specielle badedragter, anderledes boligindretning og meget andet. Det er artikler der samler lidt mere op på et område, hvor Springwise går i dybden med et produkt eller virksomhed. Der er over 130.000 artikler på siden, og det er svært at gå i dybden med, men der er virkelig noget god inspiration i mellem.

Siden er opdelt i nogle kategorier, som fx business, fashion og bizarre.

Desuden kan deres e-bog 150 Ways to Spark Innovation During Times of Change helt klart anbefales – Den er fuld af rigtig gode pointer, og er fuldstændig gratis.

Website – Tryk her!
Facebook – Tryk her!
Twitter – Tryk her!

Twitter – Værktøjet over dem alle!

TwitterTwitter er det ultimative værktøj til at følge med i trends og tendenser, og til at få viden lang tid før den havner i fx magasiner. Indrømmet er jeg ikke den store Twitter-bruger. Jeg har ofte set på Twitter som en lille indesluttet klub, som er svær at blive en del af.

Alle kan dog bruge Twitter til at lytte og lære. Det er det absolut bedste værktøj til at følge eksperter og trendsættere, som ofte spreder gode links, blogpost og ideer til deres følgere, for at styrke deres personlige brand. Der kan virkelig være meget guld at hente. Jeg har ofte benyttet små tips og tricks i mit arbejde, som jeg har fundet gennem Twitter. Ting man aldrig ville kunne finde i en bog.

Jeg følger desuden medier som Mashable, som jeg alt for sjældent får besøgt på deres egen hjemmeside. Start med at find 5-10 stykker indenfor det felt du er interesseret i og følg dem. Se hvem de følger, og følg dem du kan bruge til noget. Du har hurtigt et par hundrede som giver dig gratis viden!

Opret en profil på Twitter – Tryk her!

 

 

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Hvad med http://www.trendsonline.dk – de har også nogle interessante podcasts/artikler.

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Hej Kim,

    Tak for bidraget. Jeg skal helt klart have kigget nærmere på det site!
    Håber flere vil bidrage til listen, så vi kan lave en super god liste for alle os, der gerne vil følge med i nye ideer og produkter!

  • Springwise er rigtig cool, den har jeg brugt længe på ligesom “successstories” på entrepreneur.com. The cool hunter er heller ikke helt dum, der er nogle super fede ting 😉

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Tak for tippet Mikkel – Kendte faktisk ikke coolhunter.com – Det er et ret fedt site. Masser af inspiration:-)

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Jeg faldt også lige over denne her på Twitter: http://www.thedailybuzz.com.au – Det er mest til hjemmet og i den dur, men nogle ret gode ting i mellem!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri