Den mest enkle leveregel der gør dig både gladere og klogere

Den mest enkle leveregel der gør dig både gladere og klogere

Nikolaj Astrup Madsen 26. June, 2014 11 kommentarer

Jeg har en meget enkel regel, som jeg forsøger at leve efter.

Den er virkelig simpel, men det er en regel som jeg virkelig sætter en stolthed i at leve efter. Jeg vil til en hver tid nedprioritere byture, at have en bil og et stort forbrug for at kunne leve efter den her regel.

En af de absolut vigtigste ting jeg lever efter er:

Reglen om minimum fire nye lande om året

Jeg sagde jo at den var simpel 🙂

Hvorfor er den her enkle regel så vigtig for mig?

Drop sabbatår og jordomrejser

Jeg er ikke særlig stor fan af begreber som sabbatår og jordomrejser. Ofte virker det som om at folk tager fri en periode, for “rigtigt at leve livet”, hvorefter det er tilbage til hamsterhjulet.

I stedet, så har jeg forsøgt at opbygge en livsstil og rejsevaner, så det er en fast del af mit liv at jeg minimum besøger fire nye lande om året. Det gør også at der altid er en tur jeg glæder mig til.

Jeg kan ikke komme i tanke om nogle materielle goder, som er mere værd end den måde at leve på.

Jamen, jeg kan jo ikke…

For langt, langt de fleste mennesker er det muligt at besøge fire nye lande om året.

Fly t/r til et europæisk land kan meget ofte gøres til samme pris, som en togbillet t/r fra hovedstaden til Herning.

Jeg har lige lavet en søgning på et par rejser 3 måneder ude i fremtiden. Tro mig, jeg tjener ikke mange penge. Jeg tror virkelig at de fleste som har en indtægt på 25.000 DKK / måned før skat vil kunne få det til at lade sig gøre, hvis de ikke lader deres forbrug herhjemme gå amok.

Den mest enkle leveregel der gør dig både gladere og klogere

Den mest enkle leveregel der gør dig både gladere og klogere

Den mest enkle leveregel der gør dig både gladere og klogere

Ideer til dig der godt vil rejse mere

Mine fire lande i år

Sidste år besøgte jeg Singapore, Estland, Lituan og Tyrkiet (jeg er kæmpe fan af Istanbul). I år har jeg besøgt Tanzania og jeg har en fly billet til Israel om et par uger. På samme tur satser jeg på at besøge Jordan. Hvad det fjerde land bliver ved jeg endnu ikke 🙂

 

Kort om manden bag

Nikolaj Astrup Madsen
Tak fordi du læser med! Jeg er en ung iværksætter, løber og selvudnævnt forfatter. Her på siden skriver om jeg mine erfaringer og oplevelser på vej mod mine mål som iværksætter og i livet. Jeg er interesseret i hvordan mennesker bliver gladere og får mere ud af livet. Jeg har skrevet bogen BEDRE og driver til daglig rejseprojektet Refuga.

KOMMENTARER

  • Nikolaj, din pointe er slående: det er nemlig ikke hverken omstændigt eller helt vildt bekosteligt at få indtryk og oplevelser – endda tæt på hjemme.

    I forbindelse med de ting jeg laver – ender jeg næsten altid – hver eneste år – i et andet land/en storby lige udenfor Danmark. Selvom München i Tyskland eller Gøteborg i Sverige ikke lyder synderligt eksotisk, så kan et par dage sådanne steder både betyde input og oplevelser som man husker langt ud i fremtiden; reference-punkter så at sige.

    Så tak for fint indlæg – det behøver ikke at være så svært det der med oplevelser 😉

  • Hej Nicolaj
    Super enkel og fantastisk regel.
    Dette indlæg rammer totalt spot on de overvejelser jeg selv sidder med lige nu.

    Min virksomhed genererer langt mindre en 25000 pr måned, men jeg har besluttet at jeg så må finde alternativer til at kunne rejse mere og opleve verden sammen med min datter. Undervejs løser vi forhåbentlig også nogle issues med skolegangen, så det bliver nemmere for at undervise selv på turen og stadig følge lidt med klassen, når det gælder deres bøger og opgaver.

    Denne sommer bliver det til Norge, hvor vi er nu og forhåbentlig også Spanien i sensommeren. 🙂

  • Dejligt indlæg Nikolaj.

    Jeg har én indskyldelse, som jeg selv har rigtig gode erfaringer med:

    Couchsurfing

    AirBnB er nice, men jeg synes CS overgår fordi man aktivt bliver involveret i den lokale kultur.

    Drop hoteller og hostels, hvor du mødes med andre rejsende. Bo i stedet for lokalt (AirBnB eller Couchsurfing) og få meget mere ud af dit visit.

  • Du lyder til at være kandidat til at blive medlem af de berejste klub, hvor du minium skal have rejst til samme antal lande som du er gammel, og minium rejse til et nyt land om året

    http://www.deberejstesklub.dk/information-om-de-berejstes-klub

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Hej Anders,

    Jeg vil meget gerne med i de berejstes klub, men er faktisk endnu ikke kvalificeret. Det burde være jeg om et års tid 🙂

  • Anders Andersen

    Ok, ser frem til at møde dig

    Hilsen DBK medlem #209

  • Dit indlæg lægger sig meget op ad en af mine kæpheste – nemlig at de fleste kan rejse, hvis de har lyst.

    Jeg har rejst 1-2 måneder hver vinter de seneste tre år sammen med min familie (kæreste og to piger på hhv. 3 og 5 år) – plus en række mindre rejser.

    Og hver gang hører jeg sætningen “gid det var mig”. Jeg har dog valgt min livsstil (at være selvstændig indenfor online marketing), så jeg har mulighed for at rejse så meget som muligt.

    Samtidig har vi f.eks. også besluttet os for at blive boende i en lejelejlighed, da man kan rejse meget for de samme penge, som et hus koster.

    Igen handler det om det om prioriteter. Og fint nok hvis man hellere vil have et hus. Men så kan det heller ikke hjælpe noget, at man “piver” over ikke at have mulighed/råd til at rejse.

    I øvrigt sjovt at du tager til Israel om et par uger. Det gør vi også (d. 12. juli) 🙂

    Hilsen medlem nr. 291 af De Berejstes Klub (som du jo tydeligvis snart er klar til).

    Morten.

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Hej Morten,

    Hvor er jeg enig. Der er så mange som bruger enorme summer på materielle goder og så italesætter, at de ikke kan rejse så meget. Har man en gennemsnitlig økonomi kan man sagtens rejse meget – hvis man vælger det.

    Sjovt med Israel. Jeg rejser d. 13. Måske vi ses? Jeg er der 14 dage, så satser også på som minimum at besøge Jordan.

  • Min kæreste, min ældste pige og jeg har været på charterferie i Jordan for et par år siden. Og Jordan kan varmt anbefales.

    Petra er et must, Det Døde Hav også interessant. Og så er der ørkenen, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, nede sydpå.

    Er man til dykning, så skulle det også være godt. Vi fik dog ikke gjort det.

    I øvrigt er det noget sludder, at jeg skal flyve d. 12. juli. Det er den 13. juli (altså samme dag som dig) med Norwegian.

    Så hvis du ser et par med to piger på 3 og 5 år, så er det nok os 🙂

    Med to børn begrænser vi rejseaktiviteten til hhv. Jerusalem og Tel Aviv – og så tager på udflugter derfra.

  • Nikolaj Astrup Madsen Nikolaj Astrup Madsen

    Hej Morten,

    Jamen, så er vi på samme fly 🙂

    Jeg rejser med Steffen Hedebrandt, som jeg kan se at du kender.

  • […] lykkeligere, når man rejser og oplever noget nyt. Selv når jeg har boet i Danmark har jeg fuldt en simpel leveregel, som handler om at besøge minimum 4 nye lande om året. Når jeg har boet i DK synes jeg hurtigt […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Relateret indhold

Få bogen BEDRE gratis...

Nikolajs projekter er nævnt i

JP DR Trendsonline Femina Computer world Tv2 Fri